Vi tager socialt ansvar

- og vi gør det til en del af vores forretning

DanDomain ser med stort alvor på det samfundsmæssige ansvar, som vi har som virksomhed. Vi handler ud fra vores sociale ansvar og implementerer det i den strategiske del af vores forretning.

Når socialt ansvar er en del af vores forretning, så betyder det, at vi fokuserer vores indsats på hjerteprojekter, som drager nytte af vores arbejdskraft. Vi handler her i henhold til god etik og skepsis til, hvordan ting bliver produceret og transporteret.

Det sociale ansvar er en stor del af vores DNA, og dette forankres ved, at vi værner om vores medarbejdere, deres vilkår, bæredygtighed inden for forbrug og transport, miljø - og ikke mindst gør vi noget godt for klimaet.


Sponsorater

DanDomain modtager mange henvendelser vedr. sponsorater

DanDomain sponserer projekter, der har et kulturelt og/eller humanitært sigte, og som inddrager it og internet på en nyskabende måde.

Alle henvendelser vedr. sponsorater skal ske til salg@dandomain.dk

Vi sponsorerer

Kunsten at redde liv

Kunsten at redde liv" er et Randers-projekt, som startede i august 2012 efter fælles idé af Henrik Andreasen og Hanne Koch. De havde som så mange andre danskere kendt nogen, som blev ramt af hjertestop - deriblandt nogle som måske kunne være reddet med bedre førstehjælp og hjertestarter. De satte fra starten fokus på at udbrede budskabet om bedre uddannelse i førstehjælp, samt benyttelse af hjertestarter til foreninger, institutioner og organisationer. Nu arbejder de også på at opsætte hjertestartere i mindre byer og lokalsamfund, hvor der ofte er lang responstid for ambulancer.

Vores bidrag var opsættelsen af en hjertestarter.

kunstenatreddeliv.dk

Danske Hospitalsklovne

Danske Hospitalsklovne er en landsdækkende forening som siden 2003 har arbejdet ud fra den grundidé, at humor letter og fremmer helbredelse. Det primære mål er at sprede glæde blandt børn på danske hospitaler, og hver uge sender foreningen flere end tyve hospitalsklovne ud til hospitaler i hele Danmark for at lette sygehusindlæggelser for børn.

DanDomain er ’Stor Klovnesponsor’ for Danske Hospitalsklovne.

danskehospitalsklovne.dk

Læger uden Grænser

Læger uden Grænser (MSF) er en privat, international, humanitær organisation, der yder medicinsk nødhjælp til ofre for konflikter og katastrofer. Med projekter i over 60 lande sender organisationen hvert år danske læger, sygeplejersker, jordemødre, administratorer og logistikere ud i hele verden. Det primære formål er at yde nødhjælp til de befolkningsgrupper, som er mest udsatte.

DanDomain har sponseret Læger uden Grænsers WebShop

msf.dk

SUNDdag

SUNDdag er et frivilligt projekt for aarhusianske studerende, der har som vision at gøre den enkelte borger mere bevidst om egen sundhed. Hvert år afholder de frivillige et gratis arrangement, hvor besøgende kan få et hurtigt sundhedstjek, idéer til en sundere livsstil, muligheden for sparring med patientforeninger samt støtte i et sygdomsforløb.

DanDomain har sponseret WebHotel og domæne til SUNDdag

sunddag.nu

Danmarks Indsamling - i samarbejde med PANDORA

Med Danmarks Indsamlingen 2012 samlede Danmarks 12 største humanitære organisationer penge ind i samarbejde med DR. Danmarks Indsamlingen 2012 handlede om at forebygge, at børn drives på flugt, at støtte børn der er på flugt, og hjælpe børn som har været på flugt med at få dem og deres familie på fode igen.

DanDomains bidrag bestod for andet år i træk af stabil hosting af PANDORAs webshop til salg af et specialdesignet smykke, hvor overskuddet går til indsamlingen.

danmarksindsamling.dk

Børn i Centrum

Børn i Centrum var et interaktivt kunstprojekt i Randers, hvor portrætter af alle byens børn blev projekteret op på Ingvar Cronhammars store skulptur "Red Fall". Det var Randers Egnsteater og Randers Kommune, der i forbindelse med Teaterfestival for Børn og Unge 2011 tog initiativ til projektet. 13.000 børn blev fotograferet.

DanDomain sponserede hosting og teknisk udvikling af projektet, der gav forældre og børn mulighed for at bestille visning af et portræt via sms. DanDomain udviklede bl.a. en app til Iphone og Android.